torsdag den 29. august 2013

Campuslivet

Så har jeg været lidt over en uge i Canada, og jeg elsker det stadig!

Jeg flyttede ind på campus i tirsdags og det var en overvældende oplevelse, mest fordi det er så anderledes fra CBS. Campus er som en by, og er oveni placeret på et bjerg med fantastisk udsigt over Vancouver central på den ene side og bjerge på den anden - jeg ved i hvert fald hvor motivationen kommer til at komme fra når jeg når eksamensperioden!



Der har været intro-sjov siden jeg ankom, hvor man er blevet inddelt i clans med andre udvekslingsstuderende og har lavet lege, spist sammen, gået til intromøder og ikke mindst festet :)
Jeg kom i gruppe med folk fra Mexico, Canada, England, Danmark, Frankrig, Holland, og jeg kunne blive ved og jeg æææælsker hvor nemt de gør det for én at skabe et kæmpe internationalt netværk - alle er ude efter det samme; at møde nye mennesker.

Nu er det jo Canada så vi har heller ikke sluppet for besøg fra skovene der omringer campus. I foregårs gik en babybjørn igennem campus og i går spottede vi en vaskebjørnsfamilie imens vi legede intro-lege. Man må sige at jeg får levet livet på grænsen.



Og nu når vi taler at leve livet på grænsen fik jeg også lige besteget et bjerg forleden hvilket var meget hårdere end forventet. Jeg fik dog fuldført på 1,5 time så lidt stolt af mig selv er jeg :)



Residense er GENIALT! Jeg bor i et rækkehusområde sammen med én af de andre danskere og om et par dage flytter der to drenge ind, hvem jeg regner med og håber på er canadiere :D Her er tre etager; 1. etage er en stor stue og et stort køkken, 2. etage er Helenes og mit værelse, samt et badeværelse og 3. etage er candiernes værelser og badeværelse. Jeg har fået personliggjort mit værelse og har fået gjort det virkelig hjemligt, som I kan se:


Timerne starter på tirsdag og jeg glæder mig såååååååååå meget! De har fået hypet undervisningen med diverse taler og lignende igennem hele ugen så jeg er godt spændt! Jeg må dog indrømme at jeg også er en smule nervøs for niveauet nu hvor jeg tager 5 kurser, men det beroliger mig at jeg selv har håndplukket fagene. Til dem der ikke allerede ved det tager jeg følgende fag:
- Consumer Behaviour
- Introduction to Marketing
- Behaviour in Organizations
- Communication & Social Change
- News Media, the Public & Democracy

Anyways, skal lige have slappet lidt af før spisning, så smutter.
Håber alt er glæde og idyl hjemme i lille Danmark :)


søndag den 25. august 2013

"Beautiful British Columbia".. Bogstaveligt talt.

Så er jeg ankommet til Vancouver og det er over al forventning. Her er b-e-a-uutiful!
Byen er så idyllisk som noget andet, omringet af den smukkeste natur, man kan forestille sig.

Jeg har på to dage fået så mange indtryk, men hvad der har fanget min opmærksomhed mest er de mange unge hjemløse der sidder på gaden - jeg har bildt mig selv ind at de måske gør det frivilligt - og miljøbevidstheden - der er recycling-skraldespande over hele byen, hvilket nærmest gør det umuligt at være et miljøsvin :)

På ankomstdagen, dvs. i fredags, blev jeg hentet af min veninde, Karen, i lufthavnen, og vi brugte dagen sammen på at vandre byen tynd, hvilket godt kunne mærkes i benene sidst på dagen! Vi var blandt andet helt nede ved spidsen af Vancouver i et område, som hedder Stanley Park, hvor jeg for alvor så det smukke bjerglandskab, som jeg har set frem til at se i årevis nu. Det var episk.

I går vågnede jeg som følge af jetlag alt for tidligt, men fik til gengæld en masse ud af dagen; gåtur rundt i byen, en tur i Vancouver Aquarium, hvor vi blandt andet fik set delfintræning og hvaler, samt kayaking nede ved stranden, hvilket var en sindsyg oplevelse (bare rolig - jeg faldt ikke i) :)

I dag, søndag, står på afslapning, men i morgen skal vi ud og hike inden vi, tirsdag, flytter ind på campus, hvilket jeg glæder mig ubeskriveligt meget til!!