mandag den 21. oktober 2013

Seattle

Sidste uge havde jeg 3 midterms i træk hvilket var ret så hårdt. Som jeg har nævnt før, er der riiiiigtig meget skolearbejde herovre, men til gengæld er niveauet samtidig en anelse lavere..
Onsdag var jeg oppe i News Media, the Public and Democracy, og torsdag i Communication and Social Change, hvilke jeg synes gik godt. Fredag var jeg oppe i Introduction to Marketing hvilken jeg fandt sværere end jeg havde regnet med. Dog er jeg bestået/ikke-bestået-studerende herovre, hvilket dulmer mine bekymringer en smule :)

I nat kom jeg hjem - til et noget tåget campus, vil jeg lige påpege - efter en super hyggelig weekend i Seattle med min gode veninde fra Danmark, Marie, som lige pt. er på udveksling i Oregon.

Vi fik set alle de attraktioner som er et must at besøge, så som Space Needle og Pike Place Market - som vi boede lige ud for:



Udover de store attraktioner havde vi også fået små ting anbefalet hjemmefra så som:

 Gumwall, som er den ulækreste turistattraktion jeg nogensinde har set, men samtidig den mest originale, hvilket gør den bare en anelse cool :)

Cheesecake Factory, hvor jeg fik nok mit livs bedste kage! Mums!

Og sidst men ikke mindst, EMP - musikmuseet, som var sindsygt spændende! Jeg er sikker på jeg kan gøre flere af jer ret så jalous når jeg fortæller hvad jeg så derinde ;)

Vi mødtes med 3 af mine venner fra SFU lørdag aften og fik os et par øl i Capitol Hill distriktet, som er den del af Seattle hvor alle alle de "hippe" unge går ud. Vi havde det skide skægt - i stor modsætning til dagen efter. Vi havde kun overskud til at tage op i Space Needle søndag, hvilket var en stor oplevelse:


men derefter havde vi ikke krafter til mere. Heldigvis har Marie familie i USA, hvem vi mødtes med og de skaffede os husly og en sofa at sove på! Der fik vi den lokale oplevelse, hvilket var ret sjovt :)

Marie tog hjem 3 timer før mig, hvilket gav mig lidt tid til at vandre rundt i byen alene. Så sjovt som jeg havde det med Marie, var det faktisk en ret fed oplevelse at få mulighed for bare at gå rundt alene - overvældet og fascineret af alle de nye og spændende indtryk jeg fik af at være i et så anderledes miljø end København.

Turen hjem var lang, men det gav mig muligheden for at indhente min søvnmangel!

Nu er jeg "hjemme" igen, hvilket er skønt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar