fredag den 17. januar 2014

Tæt på enden...

Så er slutningen på mit canadiske eventyr lige op over hvilket jeg har meget blandede følelser omkring.
På den ene side bliver det selvfølgelig dejligt at se alle mine venner og min familie igen, men jeg har overhovedet ikke lyst til at forlade Canada.

Jeg vil komme til at savne alt ved Canada - kulturen, menneskerne og ikke mindst naturen.
Alle de mennesker jeg har mødt herovre fra alle jordens hjørner er taget afsted, hvilket jeg havde meget svært ved at indfinde mig i, men det gjorde det lidt nemmere at holde i tankerne at jeg kommer til at se de fleste af dem igen :)



Nu til det lidt sjovere; jeg er lige returneret fra en tur til det østlige Canada hvor jeg har været i Ottawa hvor jeg blandt andet har besøgt det canadiske parlament, i Montreal hvor jeg så et mere europæisk inspireret Canada og i Toronto hvor jeg blandt andet var oppe i CN Tower. For at slutte turen af på god manér tog vi til Niagara Falls og fik set ét af de smukkeste områder i Østcanada. Fed tur!!! Jeg rejste derovre med Marie - dejlig jyde :)







Før turen til Østcanada havde vi været i Whistler - en skiresort 2 timer nord fra Vancouver - i 3 uger hvilket var en super fed oplevelse og en perfekt afsked med alle de venner jeg har fået herovre. 
Her tilbragte jeg også jul og nytår med nogle fantastiske mennesker.
Julen blev tilbragt i vores lejlighed i Whistler med 3 australiere, 2 svenskere og 7 danskere, hvilket du nok sagtens kan forestille dig har været noget af en utraditionel jul. Vi forsøgte så godt vi nu kunne at få alle traditionerne ind og jeg synes vi gjorde det ret godt. Vi fik danset nu' det jul igen, som skandinavierne gør og fik en lille fjer på, som australierne gør. Mærkeligt at jeg ikke var hjemme i lille Danmark, men stadig den sjoveste juleaften jeg nogensinde har holdt!
Nårh ja, så fik jeg også lige bungeejumpet én af dagene - standard.





De sidste 5 dage i Vancouver er foran mig og vil blive udnyttet til det yderste med fest og hyggetid med mine venner, en tur i Harbour Centre og en tattovering af et maple leaf (undskyld mor).

Vi ses om en uge allesammen!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar